En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord(1843)

Mennesket i det store landskab

På billedet ses et landskab bestående af en høj lerskrænt, som ligger ned til havet. For foden af skrænten og midt i billedet står to mennesker og en hest med en vogn, der er gået i stykker. Hvor har de været, og hvor er de på vej hen? Selvom de er små i billedet, lægger man mærke til dem, fordi de er badet i kraftigt sollys, der skinner ind fra højre side. Man kan følge kysten langt bagud i billedet. I det fjerne kan en by skimtes med silhuetter af kirketårne og møller. Hesten, vognen og menneskene i billedet synes at være langt fra civilisationen. Hvordan kan de få hjælp til at komme videre?

Overdrivelse fremmer forståelsen

Danmark er et lille og relativt fladt land. Da Lundbye tegnede skitsen til maleriet, så han ikke en klint, der var nær så høj, som den han maler frem her. De små figurer i landskabet bruges til at understrege naturens overvældende størrelse og kraft. Lundbye ønskede at skabe indbegrebet af den danske natur: de danske kyststrækninger. Men ikke nok med at motivet skulle være særligt dansk, det skulle også kunne måle sig med udlandets (især Tysklands) bjerge som led i en større nationalromantisk bevægelse i tiden.

Inspirationsord

• Idyl
• Guddommelig
• National identitet
• Landskab
• Udfordring
• Naturkraft
• Civilisation